Walter Gropius

Faktaboks

Walter Gropius

Walter Adolf Georg Gropius

Født: 18. maj 1883, Berlin, Tyskland
Død: 5. juli 1969, Boston, Massachusetts, USA

Walter Gropius portrætteret på en udstillingsplakat fra 1953. Sentensen *ein weg zur einheit künstlerischer gestaltung* ('en vej til enhed inden for kunstnerisk formgivning') fortæller om Gropius' arbejde med at forene de forskellige kunstarter på Bauhausskolen, som han var leder af i årene fra 1919 til 1928.

AKG.

Licens: Begrænset anvendelse

Walter Gropius og Adolf Meyer stillede med dette projekt til en arkitektkonkurrence i 1922 om opførelsen af bladhuset Chicago Tribunes bygning i Chicago. Forslaget til den mægtige curtain wall-konstruktion i jernbeton blev dog ikke realiseret, idet konkurrencen blev vundet af New York-arkitekterne Hood & Howells.

AKG.

Licens: Begrænset anvendelse

Walter Gropius var en tysk-amerikansk arkitekt. Gropius, der havde stor betydning for udviklingen af funktionalismen, er en af de mest fremtrædende europæiske arkitekter i 1900-tallet.

Walter Gropius' uddannelse

Walter Gropius blev uddannet ved de tekniske universiteter i München og Berlin. I årene fra 1907 til 1910 var han ansat ved arkitekten og formgiveren Peter Behrens' tegnestue, hvor han arbejdede sammen med blandt andre arkitekterne Mies van der Rohe og Le Corbusier.

Faguswerk

I 1910 nedsatte Gropius sig som arkitekt og designer. Året efter begyndte han sammen med den tyske arkitekt Adolf Meyer opførelsen af det banebrydende fabriksbyggeri Faguswerk i Alfeld ved Hildesheim, og samtidig skrev han om behovet for, at fabrikker og massefremstillede varer fik en tidssvarende kunstnerisk bearbejdning.

Herved adskilte han sig ikke fra de idéer, som Hermann Muthesius, Peter Behrens og Hans Poelzig havde fremsat. Nyt var det derimod, da Gropius i 1913 fremholdt nordamerikanske fabrikker og kornsiloer som forbilleder for den moderne arkitektur. Den nye enkle maskinstil ses også i et andet hovedværk af Gropius og Meyer, kontorbygningen til Deutscher Werkbund-udstillingen i Köln i 1914.

Bauhaus i Weimar i 1919 og i Dessau i 1926

Walter Gropius blev i 1915 udnævnt til Henry van de Veldes efterfølger som direktør for kunsthåndværkerskolen i Weimar, der i 1919 blev slået sammen med byens kunstakademi under navnet Bauhaus.

Gropius, der var direktør for Bauhaus indtil 1928, udgav i denne periode flere bøger, og han tegnede skolens nye bygninger i Dessau i 1926. Skolen er bygget af jernbeton og minder med sine enkle former om de siloer og fabrikker, han tidligere havde skrevet om; i værkstedsbygningen indsatte han en curtain wall over tre etager.

Bauhaus-skolens bygning i Dessau, set fra sydvest mod værkstedsfløjen. Skolen, der blev tegnet og konstrueret fra 1925 til 1926 af Walter Gropius, er et af hovedværkerne inden for den tidlige funktionalisme.

AKG.

Licens: Begrænset anvendelse

Boligbyggeri

Ud over fabrikker arbejdede Gropius med en rationel udformning af boligen, delvis realiseret i Dammerstock-bebyggelsen i Karlsruhe (1927-1928) og i Siemensstadt i Berlin (1929-1930); begge steder fungerede han som koordinator for en større gruppe arkitekter, og han tegnede selv enkelte af blokkene.

Gropius' udkast til et totalteater

I 1926 lavede Walter Gropius udkast til et avanceret totalteater til Erwin Piscator, en fleksibel rummaskine i jern, beton og glas, konstrueret til stadig at kunne ændre sig og med vægge, der ved hjælp af filmapparater og projektører kunne forvandles til levende billedscener, der omsluttede tilskuerne. Projektet blev fremlagt ved Volta-kongressen i Rom 1935, men aldrig realiseret.

Walter Gropius i Storbritannien og USA

Efter nationalsocialisternes magtovertagelse i 1933 flyttede Gropius i 1934 til Storbritannien, hvor han indgik partnerskab med den britiske arkitekt Edwin Maxwell Fry. Sammen tegnede de blandt andet Impington Village College (1936), der rummede både en skole og et lokalcenter.

I 1937 blev Gropius professor ved Harvard University i USA. Her samarbejdede han med den ungarnsk-amerikanske arkitekt Marcel Breuer indtil 1941 og fra 1945 med en gruppe yngre arkitekter under navnet The Architects' Collaborative (TAC), som blandt andet opførte the Graduate Center Harvard University (1949-1950).

Gropius' sene arbejder

Blandt Walter Gropius' sidste arbejder er en boligblok i Hansaviertel i Berlin (1957), USA's ambassade i Athen (1961) og Bauhausarkivet i Berlin, der blev opført efter Gropius' død fra 1976 til 1979 efter design af den serbisk-amerikanske arkitekt Alexander Cvijanovic (1923-2019) tilpasset Gropius' tegninger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Arkitekter 1850-2016 - Tyskland

Ursula Fugmann

Mag.art., Københavns Universitet