Taleforstyrrelser betegner kliniske afvigelser fra typisk taleproduktion, der påvirker talens fonetiske, prosodiske eller motoriske udførelse. Forstyrrelserne kan have betydning for talens forståelighed, naturlighed og flydende karakter, og de adskiller sig fra midlertidige eller alderssvarende taleafvigelser ved at være vedvarende og typisk behandlingskrævende.
Begrebet anvendes primært inden for logopædi og neurologi og omfatter en bred vifte af vanskeligheder, der kan inddeles i følgende kategorier:
- Motoriske taleforstyrrelser (fx dysartri og verbal apraksi, verbal dyspraksi)
- Taleflydforstyrrelser (fx stammen og løbsk tale)
- Resonansforstyrrelser (fx snøvlen)
- Prosodiske forstyrrelser (fx monoton tale eller unaturlig betoning)
- Andre artikulationsforstyrrelser (fx udtalevanskeligheder uden tydelig neurologisk eller anatomisk årsag)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.