De uralske sprog er en sprogæt med ca. 35 sprog, der tales af i alt ca. 26 millioner mennelser i Nord- og Østeuropa samt i Vestsibirien. Sprogættens to hovedgrene er de finsk-ugriske sprog og de samojediske sprog. De finsk-ugriske sprog kan igen deles i østersøfinske, samiske, volgaiske, permiske og ugriske sprog.
De tre største uralske sprog er også nationalsprog, nemlig ungarsk, finsk og estisk, men de fleste tales inden for Ruslands grænser og indtil 1991 blev endnu flere talt inden for Sovjetunionens grænser. Antallet af uralske sprog og modersmålstalende blev i 1900-tallet reduceret betydeligt, ikke mindst som følge af det russiske sprogs dominans. Også i Skandinavien er det dog gået tilbage for de uralske sprog, om end de forskellige varianter af samisk har fået styrket politisk og kulturel status ligesom kvænsk i Norge og meänkieli i Sverige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.