uralske sprog

Uralske sprog. Af disse sprog, der tales både vest og øst for Ural, er de østersøfinske sprog, fx finsk og estisk, mest konservative mht. såvel struktur som ordforråd. De øvrige uralske sprog har fjernet sig mere fra det fælles ursprog pga. kontakt med nabosprog, i nyere tid især slaviske, men tidligere også tyrkiske sprog. Jukagirisk, som før taltes over det meste af Sibirien fra Jenisej til Kamtjatka, er i dag trængt tilbage til nogle få bygder omkring Kolymafloden.

.
Licens: Begrænset anvendelse

De uralske sprog er en sprogæt med ca. 35 sprog, der tales af i alt ca. 26 millioner mennelser i Nord- og Østeuropa samt i Vestsibirien. Sprogættens to hovedgrene er de finsk-ugriske sprog og de samojediske sprog. De finsk-ugriske sprog kan igen deles i østersøfinske, samiske, volgaiske, permiske og ugriske sprog.

De tre største uralske sprog er også nationalsprog, nemlig ungarsk, finsk og estisk, men de fleste tales inden for Ruslands grænser og indtil 1991 blev endnu flere talt inden for Sovjetunionens grænser. Antallet af uralske sprog og modersmålstalende blev i 1900-tallet reduceret betydeligt, ikke mindst som følge af det russiske sprogs dominans. Også i Skandinavien er det dog gået tilbage for de uralske sprog, om end de forskellige varianter af samisk har fået styrket politisk og kulturel status ligesom kvænsk i Norge og meänkieli i Sverige.

Kilder og udforskning

De tidligste skriftlige kilder på et uralsk sprog er ungarske og stammer fra 1100-tallet, men langt de fleste af sprogene er først overleveret i nyere tid. Udforskningen af de uralske sprogs historie foregår derfor hovedsagelig som et studium af mønstre i de moderne sprog og deres dialektvariation.

De uralske sprogs oprindelse og første forgreninger

Formentlig blev det uralske grundsprog, dvs. forfaderen til alle de uralske sprog, talt omkring 3500-3000 f.v.t. i den nordlige Uralregion, hvorefter først den samojediske gren og senere ugrisk og finsk-permisk er udspaltet. I nyere tid er det blevet omdiskuteret blandt forskerne, om der faktisk har været et fælles finsk-ugrisk grundsprog og dermed et fælles udgangspunkt for ugrisk og finsk-permisk, eller om de to grupper er gået hver sin vej samtidig med samojedisk.

Frem til 1950'erne regnedes de jukagiriske sprog i Nordøstsibirien for at være en isoleret palæosibirisk sproggruppe, men de anses nu af mange forskere for at være (om end fjernt) beslægtet med de uralske sprog. Nogle har derfor foreslået termen uralo-jukagirisk som betegnelse for den samlede sprogæt, hvor jukagirisk er inkluderet.

Strukturelle træk

Fælles for de uralske sprog er et forholdsvis beskedent antal konsonanter, bl.a. ret få sibilanter, samt især i de vestlige sprog en tendens til vokalharmoni.

Grammatisk er de uralske sprog er overvejende agglutinerende og har en enkel stavelsesstruktur. Ledstillingen er i fremsættende sætninger oftest SVO, dvs. subjekt-verbum-objekt.

Ordforråd

I stort set alle uralske sprog findes et fælles oldtyrkisk ordforråd, fx den finsk-ugriske verbalrod ol- 'være, leve' svarende til tyrk. olmak 'være, sidde'. Der findes i alle grene og på alle sprogtrin låneord fra indoeuropæisk. Eksempler på urgamle lån er ursamojedisk *seytwø 'syv' fra urindoeuropæisk *séptm, estisk ven 'bror' fra indoeuropæisk *wen- 'elske, vinde' og finsk porsas 'gris' fra et indo-iransk eller baltisk ord beslægtet med latin porcus.

De uralske sprogs slægtskabsmæssige inddeling

En geografisk opstilling af de uralske sproggrupper fra Norge i vest til Kolymafloden i øst. Ungarsk tales i Centraleuropa, men hører til de ugriske sprog, der oprindelig er hjemmehørende i Sibirien.
  • Finsk-ugriske sprog
    • Samiske sprog
            Samisk omfatter 10 selvstændige sprog, som især tidligere blev regnet for dialekter:
      sydsamisk, umesamisk, pitesamisk
            og
      lulesamisk
            i det mellemste Sverige og Norge,
      nordsamisk
            i det nordlige Sverige, Norge og Finland,
      enaresamisk
            omkring Inari i Nordfinland samt
      skoltsamisk
            ,
      kildinsamisk
            ,
      tersamisk
            og
      akkalasamisk
          på Kolahalvøen i Nordvestrusland. Sprogene tales af i alt ca. 25.000 mennesker i et 150-300 km bredt bælte, der følger Ishavskysten.
    • Østersøfinske sprog
      • Nordlige gruppe:
      • Finsk tales af ca. 5 mio. i Finland, ca. 300.000 i Sverige og ca. 100.000 i Rusland samt af minoritetsgrupper i bl.a. Norge, Canada, USA og Australien.
      • Karelsk tales af ca. 130.000 i russisk Karelen langs den finske grænse samt i Tver- og Valdajdalene NV for Moskva. Dialekten olonetsisk anses af nogle for et selvstændigt sprog.
      • Vepsisk tales af ca. 6000 syd for Onegasøen i NV-Rusland.
      • Lydisk, der danner overgang mellem karelsk og vepsisk, tales af ca. 5000 omkring byen Petrozavodsk i NV-Rusland.
      • Ingrisk eller ingermanlandsk tales af ganske få ved den russiske Østersøkyst mellem Sankt Petersborg og Estland.
      • Sydlige gruppe:
      • Estisk tales af over 1 mio., hovedsagelig i Estland. Dialekten omkring byen Võru i Sydestland anses af nogle for et selvstændigt sprog.
      • Votisk eller vatlandsk blev indtil 2002 talt omkring den russiske by Kingisepp øst for Estland. Dialekten krevinsk, der blev talt i Letland ca. 1450-1850, anses af nogle for et selvstændigt sprog.
      • Livisk omfatter dialekterne livlandsk, der tidligere blev talt i det nordlettiske område Livland, og kurlandsk. Den sidste person med livisk som modersmål døde i 2013 i Canada.
    • Volgaiske sprog
      • Mordvinsk med hoveddialekterne erza og mokša tales af ca. 815.000 i den russiske republik Mordova ved Volgaflodens mellemste løb.
      • Mari eller tjeremissisk tales af ca. 550.000 i den russiske republik Mariel ved Volgaflodens mellemste løb.
    • Permiske sprog
      • Udmurt eller votjakisk tales af ca. 500.000 mellem floderne Kama og Vjatka i den russiske republik Udmurtien samt af mindre grupper i Basjkortostan og Tatarstan.
      • Komi eller syrjænsk tales af ca. 350.000 i den nordrussiske republik Komi vest for Ural. De to hoveddialekter komisyrjænsk og komipermjakisk anses undertiden for selvstændige sprog.
    • Ugriske sprog
      • Ungarsk tales af ca. 14 mio.; over 10 mio. i Ungarn, ca. 1,5 mio. i Rumænien, ca. 760.000 i Slovakiet, ca. 400.000 i den serbiske provins Vojvodina, ca. 220.000 i Ukraine og ca. 70.000 i Israel og ca. 25.000 i Østrig.
      • Ob-ugriske sprog:
      • Khanti eller ostjakisk tales af ca. 12.000 i den Khanti-mansijske Autonome Kreds i Vestsibirien.
      • Mansi eller vogulsk tales af ca. 3000 i den Khanti-mansijske Autonome Kreds.
  • Samojediske sprog
    • Nordsamojediske sprog
      • Nenetsisk eller jurak-samojedisk tales af ca. 25.000 (1995) i det nordlige Rusland og Vestsibirien, bl.a. i Nenetske Autonome Kreds.
      • Enetsisk eller jenisej-samojedisk tales af under 100 omkring floden Jenisej i Nordsibirien.
      • Nganasan eller tavgi-samojedisk tales af ca. 500 ud af en etnisk gruppe på ca. 1300 på Tajmyrhalvøen i Nordsibirien.
    • Sydsamojediske sprog
      • Selkup eller ostjak-samojedisk tales af ca. 1500 på den Vestsibiriske slette mellem floderne Ob og Jenisej.
      • Sajanske sprog taltes tidligere i De Sajanske Bjerge vest for Irkutsk; den sidste taler af kamassisk eller koibal døde i 1989, mens matorisk, også benævnt motorisk, taigi eller karagassisk, gik af brug i 1800-t.

Hertil kommer ifølge visse klassifikationer:

  • Jukagiriske sprog
        Omfatter et enkelt nulevende sprog med varianterne
    tundra-jukagirisk
        , der tales af ganske få i det nordøstlige Sakha-Jakutien, og
    tajga-jukagirisk
        , der tales af ganske få ved Kolymaflodens mellemste løb i Magadanregionen. Af uddøde sprog kendes
    omokisk
        og
    tjuvansk
      .

Læs mere i Lex

Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet